Plantefarvning

Plantefarvning
uldgarn farvet med birkeblade

tirsdag den 20. oktober 2015

Kanelslørhatte - man skal lære at se

I forbindelse med at indsamle kanelslørhatte har jeg oplevet at man først skal lære at se, se efter og blive opmærksom på hvad det er man kigger efter. Det kræver lidt øvelse, men når øjnene er indstillet så går det rigtig fint.
Arter indenfor kanelslørhattene der er rigtig gode til garnfarvning farvning er bl.a. Blodrød Slørhat, Cinnoberbladet slørhat og Grønkødet Slørhat. De optræder ofte i større mængder i nærheden af hinanden og det kan hurtigt give en kurvfuld selvom de er små og spinkle. De gror i mos i skoven der hvor der en gang imellem kommer en solstribe ned:



I kurven er der cinnoberbladet Slørhat med de røde lameller, og Grønkødet Slørhat med de gule lameller

Og så er der lige et par farveprøver - den der er mest rød er de to fra kurven blandet sammen, hvis der skal være en mere rød farve skal der kun anvendes Cinnoberbladet og kun hattene.
De to bundter garn der er mere brunligt, er en blanding af hvad jeg kunne finde af slørhatte med farvede mørke lameller som f.eks. Puklet Gift-Slørhat (dødelig giftig, brug hansker) Høj Slørhat Safrankødet Slørhat, Sortbrun Slørhat, Randstribet slørhat o.l. i efterbadet af kurvens indhold.

Garnet er alunbejdset

Svampe giver generelt fine sarte og lidt akvarel lignende farver - og en god svampebog er et must (politikkens kan anbefales)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar