Plantefarvning

Plantefarvning
uldgarn farvet med birkeblade

onsdag den 7. maj 2014

Moderne farvning med Vajd

Dette er en ældre , men moderne opskrift til farvning med Vajd. Stammer fra England, men jeg kender ikke oprindelsen, det er en opskrift jeg er faldet over i privat sammenhæng.
Denne opskrift arbejder med hvilke stoffer som gæret urin og mosevand der er karakteristiske for udtrækning af den blå farve, og så benytte moderne erstatninger:

Ammoniak som fremkommer under urinens gæringsproces erstattes af tredobbelt salmiakspiritus.
Iltfattigt mosevand erstattes med tilsætning af af-ilter  som dithionit (som vi kender fra batikfarvning)
Derudover bruges hexafosfat som er et afkalkningsmiddel bl.a. til vaskemaskiner for at blødgøre vandet hvis det er nødvendigt.

Opskrift med udgangspunkt i 500 g. vajd. til 100 g. alun bejdset garn - afprøvet opg den virker.

500g Vajd, friske blade klippet i småstykker.
Vand tilsat lidt (? et drys) hexafosfat koges i 5 min og hældes derefter over bladene så det lige dækker.

Bladene sættes over og koger 10 - 15 min og suppen med bladene sættes til afkøling, og efter afkøling sies suppen og bladene kasseres.

Når suppen er kold ca 20 - 25 grader tilsættes lidt 3db salmiakspiritus ca omkring 11 dråber til farven på supper skifter til gult.

Nu hældes suppen fra én beholder til en anden rigtig mange gange så den iltes og bliver mere og mere grønlig.

Suppen varmes op til 70 grader og der tilsættes lidt dithionit, ca ½ teske pr 100 g. blade.
Suppen står nu i ro for at af-ilte og skal da skifte igen til ret klar gul, næsten som et indigobad.

Selve farvningen foregår nu også som i et indigobad. Man lægger garnet ned i badet efter at have trykket alt overflødigt vand af, og lader det ligge til man mener det har den ønskede farve - tager det op og lader det ilte.

Og hvis man er heldig og det bliver blåt kan man farve videre ved at lægge det ned igen og give det mere tid.

Man kan friske badet op med mere dithionit hvis det bliver grønligt og derved få de sidste rester med.


2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har på en eller anden måde fået slette dit spørgsmål,men det hedder egentlig natrium dithionit og forhandles der hvor man kan købe stoffarver

      Slet