Plantefarvning

Plantefarvning
uldgarn farvet med birkeblade

onsdag den 3. august 2011

Farvning på bål med valnøddeskaller



Plantefarvning hvordan - helt enkelt

Plantefarvning – hvordan – sådan med uldgarn
Inden man går i gang vaskes/skylles garnet, så det ikke indeholder lanolin, og garnet (der ligger i fed) ombindes løst 3 steder med hør eller bomuldstråd.  Uldgarn fås ofte i fed af 100g, og det kan være en fordel at skille det ad i to 50g fed.
De redskaber der er brug for er: en vægt, en gryde af, stål eller emaljeret, kobber kan gå men det er umuligt at farve rigtig rød i en kobbergryde (aluminium går ikke sammen med kemikalier, og jern har visse konsekvenser, se under efterbejdsning), et termometer der kan måle til min. 100grader (stegetermometer kan bruges), et par rundstokke til at bevæge garnet med et litermål og noget til at findele planter med (kniv, saks eller gammeldags brødskærer)

Plantefarvning egner sig rigtig godt som udendørsaktivitet på bål, og det er ikke svært at holde temperaturen sådan nogenlunde. Man flytter lidt rundt på ild og gløder, og det er godt at have et lager af småt pindet træ til at holde en temperatur med. Både bejdsning og farvning kan foregå på bål.

Farvning består af  1,  2 ellert 3 trin:
·          
1. Forbejdsning – Hjælper med at få farven til at trække jævnt på garnet. Garn der ikke er bejdset bliver knap så klart i farven, men stadig smukt. Garn og vand kommes i gryden og når temperaturen er ca. 70 gradet tages garnet op og bejdsemidlet kommes i. Der røres til det er opløst, og garnet lægges igen i gryden. Garnet bevæges jævnligt i gryden og når temperaturen er 90 gradet holdes denne temperatur i 1 – 2 timer. Garnet afkøles i badet og skylles. Garnet kan nu tørres og ligge til det skal farves. Alternativt kan man komme farvematerialet ned i bejdsevandet når garnet har trukket en time, og farvningen starter.

 Alunbejdse – ca. 15 – 20 g alun pr 100g garn (svarer til ca 1 spiseskefuld). Alun er et naturligt forekommende metalsalt der let opløses i varmt vand. Alun har været kendt siden oldtiden, hvor man blandt andet brugte det til at stoppe mindre blødninger.

Vinsten kombineres med alun, med halvdelen af alunmængden (ikke til gule farver). Vinsten er et ældre, folkeligt navn for det krystallinske bundfald, som opstår spontant under vinfremstilling. Har en syrlig smag. Hvis der kan/skal bruges vinsten vil det stå i opskriften.



·         2. Farvning – 100g garn = 400g frisk/200g tørret plante eller blade / halvdelen ved blomster

Farvemetode 1 – hakkede/findelte plantedele lægges lagvis i gryden med det bejdsede garn. Tilsæt så meget vand at garnet flyder, langsom opvarmning til 90 grader, og temperaturen holdes 1 – 2 timer. Garnet kan afkøles i suppen (evt. trække til næste dag) tages op, rystes fri for plantedele og skylles/vaskes godt


Farvemetode 2 – de hakkede/findelte plantedele koges i vand 2 – 3 timer (lægges evt. i blød dagen før), suppen sis og det bejdsede garn farves i suppen mindst 1 time ved 90 grader


·         Efter farvning tages garnet op og skylles/vaskes. Pas på at temperaturforskellen på farvesuppen og skyllevandet ikke er for stor – nogenlunde samme temperatur – og til sidste hold skyllevand kan der tilsættes en smule eddike der gør farven mere langtidsholdbar


·         3. Efterbejdsning – har til formål at ændre/dunkle/lysne det farvede garn så man kan få flere forskellige farver/nuancer ud af det samme farvebad. Efterbehandling af farvet garn foregår i farvesuppen/badet, garnet tages op, midlet opløses og garnet kommes i, i max 15 min ved 90 grader. Garnet bevæges jævnligt. Især i gamle farvebøger er der flere forslag til efterbejdsning med midler der i dag anses for ret giftige, og som slet ikke bør anvendes – det kan f.eks. være midler med krom og kobber. Men jeg kan foreslå to ting:
Jernvitriol – tidligere kaldet grønsten, er et salt der sælges som grønne krystaller. Tidligere har man anvendt jernholdigt vand, myremalm, eller en jerngryde for at få samme effekt, og det kan man selvfølgelig også sagtens gøre i dag.. Jern kan gøre garnet skørt så det skal anvendes med forsigtighed og bejdsetiden skal overholdes. Se i de enkelte opskrifter i bøgerne hvad der sker med farven.
Potaskelud fremstilles af Potaske, der anvendes i køkkenet som hævemiddel. Potaskelud fremstilles af 8g potaske til 2l vand. Potasken kommes i en spand og varmt vand hældes over, omrøres og når potasken er opløst lægges garnet i. Potaske er et ”tryllemiddel” og ændrer/gør farverne meget klare.
·         Det er vigtigt at alt efterbehandlet garn skylles grundigt.







f