Plantefarvning

Plantefarvning
uldgarn farvet med birkeblade

onsdag den 3. august 2011

Plantefarvning hvordan - helt enkelt

Plantefarvning – hvordan – sådan med uldgarn
Inden man går i gang vaskes/skylles garnet, så det ikke indeholder lanolin, og garnet (der ligger i fed) ombindes løst 3 steder med hør eller bomuldstråd.  Uldgarn fås ofte i fed af 100g, og det kan være en fordel at skille det ad i to 50g fed.
De redskaber der er brug for er: en vægt, en gryde af, stål eller emaljeret, kobber kan gå men det er umuligt at farve rigtig rød i en kobbergryde (aluminium går ikke sammen med kemikalier, og jern har visse konsekvenser, se under efterbejdsning), et termometer der kan måle til min. 100grader (stegetermometer kan bruges), et par rundstokke til at bevæge garnet med et litermål og noget til at findele planter med (kniv, saks eller gammeldags brødskærer)

Plantefarvning egner sig rigtig godt som udendørsaktivitet på bål, og det er ikke svært at holde temperaturen sådan nogenlunde. Man flytter lidt rundt på ild og gløder, og det er godt at have et lager af småt pindet træ til at holde en temperatur med. Både bejdsning og farvning kan foregå på bål.

Farvning består af  1,  2 ellert 3 trin:
·          
1. Forbejdsning – Hjælper med at få farven til at trække jævnt på garnet. Garn der ikke er bejdset bliver knap så klart i farven, men stadig smukt. Garn og vand kommes i gryden og når temperaturen er ca. 70 gradet tages garnet op og bejdsemidlet kommes i. Der røres til det er opløst, og garnet lægges igen i gryden. Garnet bevæges jævnligt i gryden og når temperaturen er 90 gradet holdes denne temperatur i 1 – 2 timer. Garnet afkøles i badet og skylles. Garnet kan nu tørres og ligge til det skal farves. Alternativt kan man komme farvematerialet ned i bejdsevandet når garnet har trukket en time, og farvningen starter.

 Alunbejdse – ca. 15 – 20 g alun pr 100g garn (svarer til ca 1 spiseskefuld). Alun er et naturligt forekommende metalsalt der let opløses i varmt vand. Alun har været kendt siden oldtiden, hvor man blandt andet brugte det til at stoppe mindre blødninger.

Vinsten kombineres med alun, med halvdelen af alunmængden (ikke til gule farver). Vinsten er et ældre, folkeligt navn for det krystallinske bundfald, som opstår spontant under vinfremstilling. Har en syrlig smag. Hvis der kan/skal bruges vinsten vil det stå i opskriften.



·         2. Farvning – 100g garn = 400g frisk/200g tørret plante eller blade / halvdelen ved blomster

Farvemetode 1 – hakkede/findelte plantedele lægges lagvis i gryden med det bejdsede garn. Tilsæt så meget vand at garnet flyder, langsom opvarmning til 90 grader, og temperaturen holdes 1 – 2 timer. Garnet kan afkøles i suppen (evt. trække til næste dag) tages op, rystes fri for plantedele og skylles/vaskes godt


Farvemetode 2 – de hakkede/findelte plantedele koges i vand 2 – 3 timer (lægges evt. i blød dagen før), suppen sis og det bejdsede garn farves i suppen mindst 1 time ved 90 grader


·         Efter farvning tages garnet op og skylles/vaskes. Pas på at temperaturforskellen på farvesuppen og skyllevandet ikke er for stor – nogenlunde samme temperatur – og til sidste hold skyllevand kan der tilsættes en smule eddike der gør farven mere langtidsholdbar


·         3. Efterbejdsning – har til formål at ændre/dunkle/lysne det farvede garn så man kan få flere forskellige farver/nuancer ud af det samme farvebad. Efterbehandling af farvet garn foregår i farvesuppen/badet, garnet tages op, midlet opløses og garnet kommes i, i max 15 min ved 90 grader. Garnet bevæges jævnligt. Især i gamle farvebøger er der flere forslag til efterbejdsning med midler der i dag anses for ret giftige, og som slet ikke bør anvendes – det kan f.eks. være midler med krom og kobber. Men jeg kan foreslå to ting:
Jernvitriol – tidligere kaldet grønsten, er et salt der sælges som grønne krystaller. Tidligere har man anvendt jernholdigt vand, myremalm, eller en jerngryde for at få samme effekt, og det kan man selvfølgelig også sagtens gøre i dag.. Jern kan gøre garnet skørt så det skal anvendes med forsigtighed og bejdsetiden skal overholdes. Se i de enkelte opskrifter i bøgerne hvad der sker med farven.
Potaskelud fremstilles af Potaske, der anvendes i køkkenet som hævemiddel. Potaskelud fremstilles af 8g potaske til 2l vand. Potasken kommes i en spand og varmt vand hældes over, omrøres og når potasken er opløst lægges garnet i. Potaske er et ”tryllemiddel” og ændrer/gør farverne meget klare.
·         Det er vigtigt at alt efterbehandlet garn skylles grundigt.







f

12 kommentarer:

  1. - hvor dejligt at blive indført i plantefarvningens mange muligheder... ville det være en ide at lægge de findelte planter i et klæde af ostelærred, så man undgår plantedele i garnet eller er det ikke noget problem...!?

    SvarSlet
  2. Hej Mette
    Det er ikke noget problem at få plantedelene ud igen. Man ryster garnet når det tages op af gryden og det meste er væk når det er skyllet. Det sidste ligger på gulvet når man vinder garnet op og under den proces drysser og dufter det dejligt.
    Det eneste der kan være lidt problematisk er Kraprod hvis det er alt for findelt.

    Som alternativ kan man koge plantedelene af først og si farvebadet, så er der også plads til lidt mere garn i gryden.

    SvarSlet
  3. Tusind tak fordi du deler. Her vil jeg kunenhente stor hjælp fremover

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen, her i løbet af sommeren kommer der opdateringer på farveeksperimenter jeg arbejder med for tiden, blandinger af planter der giver forskellig farve

      Slet
  4. Er der noget om, at bruges rabarber, behøver jeg ikke bejse garnet først ?
    Det glæder jeg mig til at læse mere om...dine eksperimenter :)

    SvarSlet
  5. Det kan jeg ikke svare på, desværre. Jeg har ikke farvet med rabarber, jeg ser faktisk helst denne skønne plante som saft, kage, krydderi i gryderetter, syltet og henkogt.
    Når det så er sagt så har hverken Ester Nielsen, eller Regine Valentiner noget om rabarber med i deres bøger. Dog nævner Ester Nielsen (Farvning med planter)at der omkring år 1803 dukker en farvebog op af Gustafura Schartau (Oslo) hvor der som noget nyt i forhold til tidligere er nævnt rabarber som farveplante, men det er her rabarber roden det drejer sig om.
    Det er så det jeg kan støve op om rabarber og jeg anbefaler gerne at læse Ester Nielsens og Regitze Valentiners bøger som giver et godt og grundlæggende kendskab til farvning med planter, samt den historiske dimension.

    SvarSlet
  6. Når du farver med rabarber behæver du ikke bejse jeg prøvede at farve både ubejset og bejset garn i det samme rabarber farvebad og de var næsten den samme farve.

    SvarSlet
  7. Hvordan med bejdsning i forbindelse med lav, bark og svampe ?
    Nogen erfaring her?
    Med glad hilsen

    SvarSlet
  8. Generelt har jeg gode erfaringer med alun til både det ene og det andet. Men det siges at i forhold til bark og rødder er det en fordel også at blande vinsten i bejdsebadet. Det får farven til at løbe lettere på garnet/stoffet. Det kan jo så være særlig aktuelt i forbindelse med farvning med kraprod, tørstetræ bark og valnødde skaller.

    SvarSlet
  9. Hejsa, jeg har en hørkofte i naturfarve jeg ønsker at farve med plantefarve, jeg tænker at den skal være kraprød men kan ikke lige se nogensteder om fremgangsmåden er den samme som ved garn, er der en der kan komme med et indspark?

    SvarSlet
  10. Hej, at farve hør er en anden proces end at farve uld. I Ester Nielsens bog "Farv med planter" er processen beskrevet. Det er især bejdsningen der er anderledes. Jeg har ikke nogen stor erfaring med hør, et enkelt forsøg med en kjole helt efter bogen blev ikke nogen succes, da den tabte farven inden sommeren var ovre. Jeg vil anbefale dig at låne bogen på biblioteket, eller spørge på nogle af de plantefarvningssider der er på Facebook. Der sidder ret kompetente der kan guide dig videre

    SvarSlet
  11. Hvor stor gryder bruger man? Kan der bruges aluminium gryde?

    SvarSlet