Plantefarvning

Plantefarvning
uldgarn farvet med birkeblade

tirsdag den 20. oktober 2015

Kanelslørhatte - man skal lære at se

I forbindelse med at indsamle kanelslørhatte har jeg oplevet at man først skal lære at se, se efter og blive opmærksom på hvad det er man kigger efter. Det kræver lidt øvelse, men når øjnene er indstillet så går det rigtig fint.
Arter indenfor kanelslørhattene der er rigtig gode til garnfarvning farvning er bl.a. Blodrød Slørhat, Cinnoberbladet slørhat og Grønkødet Slørhat. De optræder ofte i større mængder i nærheden af hinanden og det kan hurtigt give en kurvfuld selvom de er små og spinkle. De gror i mos i skoven der hvor der en gang imellem kommer en solstribe ned:



I kurven er der cinnoberbladet Slørhat med de røde lameller, og Grønkødet Slørhat med de gule lameller

Og så er der lige et par farveprøver - den der er mest rød er de to fra kurven blandet sammen, hvis der skal være en mere rød farve skal der kun anvendes Cinnoberbladet og kun hattene.
De to bundter garn der er mere brunligt, er en blanding af hvad jeg kunne finde af slørhatte med farvede mørke lameller som f.eks. Puklet Gift-Slørhat (dødelig giftig, brug hansker) Høj Slørhat Safrankødet Slørhat, Sortbrun Slørhat, Randstribet slørhat o.l. i efterbadet af kurvens indhold.

Garnet er alunbejdset

Svampe giver generelt fine sarte og lidt akvarel lignende farver - og en god svampebog er et must (politikkens kan anbefales)



tirsdag den 12. maj 2015

Farvning med krap på bål

Så har jeg igen farvet med krap rod over bål. Det må siges at det på ingen måde kan lade sig gøre at kontrollere temperaturen når man står med åben ild under gryden. Derfor er farven også mere orange end rød. Hvis man skal have en rigtig krap rød må temperaturen ikke overstige ca. 40 grader.
Men på trods af det er resultatet alligevel ok i de orange nuancer, og ved samme lejlighed blev den hjemmedyrkede krap også afprøvet, og det fungerer fint.




Den brunlige er gråt garn der har været i efterbadet og taget resten af farven.

søndag den 12. april 2015

svampefarvning eksperimenter

Så har jeg forsøgt mig med lidt farvning med svampe på det helt eksperimenterende plan. Jeg har brugt noget efterårstid til indsamling, og har nedfrosset svampene. Så her den seneste solskinsdag blev der farvet.



Jeg har haft fire svampe i gang, sortfiltet netbladhat, cinober - blandet med lidt kanelslørhatte, knippesvovlhat samt en ubestemmelig blanding af gamle rørhatte og støvbolde (som jeg faktisk regnede med var farvebold, men det var det ikke)

Resultatet blev:

Den røde er slørhattene ikke særlig meget svamp til 50g garn, så hvis man har mange svampe så kan det blive en fin rød.
Den grå/gråbrune er sortfiltet netbladhat, fin mørk og meget jævn farve.
De to skal jeg helt sikkert prøve igen.

Den gule er knippesvovlhat, fin gul, men der er så meget andet der giver gul, oog som er nemmere at komme til, ellers fin gul.

Den sidste lidt ubestemmelig er de blandede rørhatte og støvbolde og den skal bestemt i et andet farvebad på et tidspunkt.

Alle farvningerne er lavet på hvis alunbejdset uld



onsdag den 7. maj 2014

Moderne farvning med Vajd

Dette er en ældre , men moderne opskrift til farvning med Vajd. Stammer fra England, men jeg kender ikke oprindelsen, det er en opskrift jeg er faldet over i privat sammenhæng.
Denne opskrift arbejder med hvilke stoffer som gæret urin og mosevand der er karakteristiske for udtrækning af den blå farve, og så benytte moderne erstatninger:

Ammoniak som fremkommer under urinens gæringsproces erstattes af tredobbelt salmiakspiritus.
Iltfattigt mosevand erstattes med tilsætning af af-ilter  som dithionit (som vi kender fra batikfarvning)
Derudover bruges hexafosfat som er et afkalkningsmiddel bl.a. til vaskemaskiner for at blødgøre vandet hvis det er nødvendigt.

Opskrift med udgangspunkt i 500 g. vajd. til 100 g. alun bejdset garn - afprøvet opg den virker.

500g Vajd, friske blade klippet i småstykker.
Vand tilsat lidt (? et drys) hexafosfat koges i 5 min og hældes derefter over bladene så det lige dækker.

Bladene sættes over og koger 10 - 15 min og suppen med bladene sættes til afkøling, og efter afkøling sies suppen og bladene kasseres.

Når suppen er kold ca 20 - 25 grader tilsættes lidt 3db salmiakspiritus ca omkring 11 dråber til farven på supper skifter til gult.

Nu hældes suppen fra én beholder til en anden rigtig mange gange så den iltes og bliver mere og mere grønlig.

Suppen varmes op til 70 grader og der tilsættes lidt dithionit, ca ½ teske pr 100 g. blade.
Suppen står nu i ro for at af-ilte og skal da skifte igen til ret klar gul, næsten som et indigobad.

Selve farvningen foregår nu også som i et indigobad. Man lægger garnet ned i badet efter at have trykket alt overflødigt vand af, og lader det ligge til man mener det har den ønskede farve - tager det op og lader det ilte.

Og hvis man er heldig og det bliver blåt kan man farve videre ved at lægge det ned igen og give det mere tid.

Man kan friske badet op med mere dithionit hvis det bliver grønligt og derved få de sidste rester med.


søndag den 8. juli 2012

farveplanter

Så er jeg i fuld gang med at høste reseda i haven.

og her hænger det så til tørre i garagen.
Reseda giver den gule farve - farvet på hvidt garn - og det grøngule garn 1800tals trøjen er strikket af - farvet på gråt garn.
Derudover kan man gøre mange ting med den gule farve i form af forskellige efterbade. Det må jeg lige eksperimentere med, der er jo nok af det.


Og så har jeg eksperimenteret med vajd som også har ventet i haven








Og her er så resultatet ikke så dårligt som resultat af forsøg og eksperimenterende virksomhed, hvor jeg som ammoniak har brugt 3db salmiakspiritus i stedet for gæret urin

En anden blå farveplante er japansk indigo der også gror villigt i haven




og den giver en lysere farve, men sjov at lege med hvor man trækker farven ud af planten med eddike og isvand


Giver en noget lysere blå.



mandag den 9. april 2012

Vinter - nørlklerier

Lidt forskelligt af det plantefarvede garn:

Strikkede bindesjaler 1800 tals mønster (til brug på Hjerl hede)





Trøje 1800 tallet (god på Hjerl Hede i december måned)




 Nålebundne sager - hat, ankel og håndledsvarmer, lille pose






Brikvævede bånd




Snore til poser og slidkanter på nederdele fra snoregaffel